Kreuzberg

Kreuzberg er en bydel i Berlin. Den er placeret sydøst for Berlins midte og er i dag en del af det, der kaldes Friedrichschain-Kreuzberg. Før Kreuzberg blev slået sammen med Friedrichschain i 2001 havde den et areal på 10,38 km2, hvor bydelen Friedrichschain-Kreuzberg i dag udgør 20,16 km2 af Berlins areal.

Vi har fået det indtryk, at bydelen er et samlingssted for flere forskellige kulturer, og at der derfor er stor forskel på de forskellige områder i bydelen. I og med at Kreuzberg ligger så tæt på Berlins centrum og at befolkningstætheden i Kreuzberg-Friedrichschain er meget stor vil vi forvente et fyldt og levende gadebillede. I vores kvartersanalyse, der er en del af AT5, vil vi tage udgangspunkt i Oranienstrasse. Denne gade ligger forholdvist centralt, da der kun er få minutters gang til Kotbusser Tor, som vi ser som Kreuzbergs centrum. Grunden til at det ikke er denne plads vi tager udgangspunkt i under kvartersanalysen er det høje antal af misbrugere og hjemløse, der opholder sig her.

Vi har læst, at ca. en tredjedel af bydelens indbyggere er af anden etnisk herkomst end tysk, og at mange af disse er tyrkere. Derfor forventer vi, at der i gadebilledet er mange små boder med blandt andet grønsager og shawarma. Desuden er der ofte tyrkisk marked i bydelen, hvilket også forstærker vores idé om en bydel med mange tyrkiske boder og specialiteter.

Tyrkisk er det næstestørste sprog i Berlin efter tysk. 140.000 tyrkere bor i Berlin og de fleste bor i Kreuzberg. Derfor har vi valgt at sætte fokus på netop tyrkerne i bydelen og onsdag vil vi i bydelen arbejde på at besvare vores problemformulering, der lyder

Ca. en tredjedel af bydelen Kreuzbergs indbyggere er tyrkere. Vi ønsker først at beskrive, hvordan bydelen ser ud rent visuelt og derefter analysere om tyrkerne har samlet sig i denne del af Berlin af eksterne eller interne årsager. Vi vil analysere bydelen og vurdere om tyrkere og tyskere lever under samme forhold. Dernæst vil vi ved hjælp af interviews undersøge om tyrkerne føler sig integrerede i bydelen og om tyskerne ser dem som værende integrerede. Til sidst vil vi komme med vores egen subjektive oplevelse af bydelen og sammenholde den med vores forventninger hjemmefra.

Problemstillinger:

Hvordan ser bydelen ud?

Hvem bor i bydelen?

Bor tyrkerne i bydelen af eksterne eller interne årsager?

Føler tyrkerne sig integrerede i bydelen?

Ser tyskerne tyrkerne som integrerede?

Lever tyskere og tyrkere i bydelen under samme forhold?

Bydelen visuelt

Efter vores besøg i Kreuzberg har vi dannet os et subjektivt indtryk af bydelen med særlig vægt på Oranienstrasse. Vores umiddelbare indtryk af Oranienstrasse var at den var meget afskærmet fra det øvrige Berlin. Den virkede alternativ, og det virkede på os nærmest som at komme ind i en fristad. Gaden var omgivet af høje bygninger, der var med til at give indtrykket af et afskærmet område. Bygningerne var farverige, hvilket samtidig gør gaden levende og imødekommende. Også de mange mennesker, der sad omkring på forskellige caféer og værtshuse, gik og cyklede, var med til at gøre gaden livlig og hyggelig. Desuden kunne vores idé om at der var mange tyrkere i bydelen verificeres ud fra vores visuelle indtryk af Oranienstrasse. Vi mødte mange tyrkere – heriblandt hele skoleklasser med tyrkiske børn. Ser man derfor på byens indbyggere og udtrykket ’Klein Istanbul’, der bruges om bydelen Kreuzberg, stemmer disse altså efter vores mening meget godt overens, da der netop er bosat mange tyrkere.

Ud fra vores indtryk har vi formuleret følgende stemningsbillede på tysk:

Ein Mann auf einem Stein zwischen Fußgänger und Verkehr

Oranienstrasse. Sowohl entspannt und belebt

Cafés, Kneipen, voller Leben

Geil Gemeinschaft, farbenreiche Gebäuden

Der Geruch von Kebab und Rauch

Der Laut von Autos und Gespräche von Passanten

Er steht auf – geht

Dieser ist seine Heimat, zwischen Türken und Deutschen

Alles harmoniert

Interviews

Der var blandt de interviewede bred enighed om at tyrkere og tyskere levede sammen under samme forhold i bydelen. Tyrkerne både følte sig og blev betragtet som værende fuldt integrerede. Vi interviewede blandt andet en ældre tyrkisk mand, der var et godt eksempel på en typisk tyrker bosat i Kreuzberg; han var flyttet dertil for 50 år siden for at arbejde og bo billigt. Han flyttede, som mange andre tyrkere, dertil af eksterne årsager. Her havde de god mulighed for bolig og arbejde og dette var grunden til, at de flyttede til Kreuzberg. Samtidig kan man dog sige at tyrkerne nu bor der af interne årsager. De bor der og flytter dertil fordi de kan lide kvarteret og fordi der bor andre tyrkere.

En anden tyrkisk mand havde tidligere boet sammen med både tyskere og andre tyrkere, hvilket understøtter at tyskere og tyrkere lever under samme forhold.

Vi interviewede desuden en mand, der var flyttet til Kreuzberg fra USA af interne årsager. Han kunne godt lide at der boede så mange tyrkere og junkier i området, da de holdt rige mennesker væk fra kvarteret og dermed holdt huspriserne nede, hvilket bekræfter at det er billigt at bo der.

Vi spurgte også en tyrkisk dame, hvad hun mente om udtrykket ’Klein Istanbul’, der bruges om netop bydelen Kreuzberg. Hun fandt betegnelsen meget passende, da det er korrekt at der bor mange tyrkere.

Ud fra vores interviews kan det konkluderes, at tyrkerne tidligere flyttede dertil af eksterne årsager, hvor det nu mere er interne årsager, der trækker dem til bydelen. De tyskere og tyrkere vi har interviewet mener ikke at det er et problem at leve flere kulturer sammen og mener desuden at tyrkerne er fuldt integrerede. Vi kan dog ikke være sikre på at dette gælder for alle, da det kun er et ganske lille udsnit af befolkningen, vi har snakket med.

Som led i vores bydelsanalyse, har vi desuden undersøgt trafikken i et kryds ved Oranienstrasse samt butikker på gaden. Undersøgelsen gav følgende resultater

- 1204 biler/motorcykler/scootere

- 16 busser

- 98 vare – og lastbiler

- 882 fodgængere/cyklister

i timen

Der går én buslinje fra Oranienstrasse 12 gange i timen. Der er altså rig mulighed for at komme til og fra kvarteret, hvilket viser at det ligger rimelig centralt. Der er meget trafik – dette fremgår af vores trafiktælling, hvor det ses at der kører forholdsvis mange biler samt passerer mange fodgængere og cyklister, hvis der sammenholdes med andre bydele i byen.

Spisesteder: 14

Boghandlere: 4

Tøj: 6

Kiosker: 2

Småting: 3

Barer: 5

Andre: 16 – herunder slagter, frisør, bager, barbershop

Metode

Inden for naturvidenskaben, der er viden om hvordan verdenen og naturen vi lever i, er sat sammen, bruges der herunder overordnet to metoder; den hypotetisk-deduktive metode samt den emperisk-induktive metode. De to metoder går den modsatte vej af hinanden og kort kan det forklares sådan, at den hypotetisk-deduktive metode går fra det generelle til det specielle, hvor den emperisk-induktive metode går fra det specielle til det generelle.

Vi har brugt den hypotetisk-deduktive metode, idet vi inden turen gjorde os forestillinger om hvordan bydelen så ud og hvordan tyrkere og tyskere levede sammen. Vi har altså skabt forudsigelser, som vi senere har verificeret eller falsificeret. Desuden har vi brugt naturvidenskaben, idet vi har talt trafik og butikker.

Vi har brugt den humaniora til at læse, analysere og tolke et stemningsbillede af Berlin og til senere selv at skrive et stemningsbillede. Også samfundsvidenskaben er brugt, da vi har interviewet og konkluderet herudfra.

Konklusion

Vi har inden turen skrevet vores forestilling om hvordan bydelen ville være ned. Dette har vi sammenholdt med det indtryk, vi fik dernede og vi kan konkludere at vores forestilling stemmer meget godt overens med det indtryk, vi egentlig fik. Det kan konkluderes at tyrkerne har samlet sig i bydelen både af interne og eksterne årsager og at både tyrkere og tyskere ser tyrkerne som værende fuldt integrerede. Ud fra interviews kan vi desuden konkludere, at tyrkere og tyskere lever under samme forhold.